I
deadline Tirsdage d.13/12 -05, kl 22.30 på dr2, nævner videnskabsminister Helge Sander, at det er problem, at censor og eksaminator, ikke kan bedømme de individuelle karakterer i en gruppeeksamen fordi man er otte.
Her peger Hr. Helge på en helt utrolig problematik ved gruppearbejde (og især ved gruppeeksamen). Det er desværre med et lunkent motiv.
Da der nu er så mange meninger om at afskaffelse af gruppeprøve, får konsekvenser for den foregående proces, der gerne skulle minde om gruppearbejde. Dermed mener jeg, at
gruppeprøve afskaffes - debatten har åbnet en change for at debattere hele gruppestrukturen på de undervisningsinstitutioner der tilbyder dem.
Jeg vil tro at det vil kræve struktur ud over det normale at vurdere de individuelle studerende til en gruppeprøve, når der er otte medlemmer i gruppen. Derfor vil jeg nu opfordre allle "gruppestuderende" til at stille spørgsmål ved: "Hvornår er grænsen nået for, hvornår størrelsen af gruppen har indflydelse på indlæringen?"
Personligt selv mener jeg, at man for længst har nået denne grænse ved otte medlemmer; jeg tror den ligger omkring fire og maks fem (bygger jeg på, at jeg hat været i grupper med syv og nu er i en gruppe med seks, der går godt, men der opstår situationer, hvor nogle af gruppemedlemmerne ikke er "udnyttet" ordentligt - og derfor vælger gruppen af og til at dele sig op i mindre grupper (to af tre i hver)), men at dette tal holdes kunstigt oppe af lave adgangskriterier og folk med ønske om at arbejde seriøst i grupper. Så på trods af at fem umiddelbart er max, så er man snildt syv i grupper på de første par år på Aalborg Universitet. Man får altså som Helge svært ved at vurderer medlemmerne individuelt ved gruppeeksamen, men der opstår efter min mening et endnu større problem idet, at man ikke har optimale indlæringsforhold ved disse store grupper. Man hvordan kan man så sikre at de er de rigtige eller "sande" karakterer folk får (for det er jo det videnskabsministeren vil have)?
Det kan man løse på forskellig vis: Man kan lave individuelle eksamener (uden at lade de studerende underskrive deres værker i projektet, som Helge lige så stille er ved at trække tilbage (han tager trods alt nogle af de vise ord til sig)). Således har man et fælles produkt, som man individuelt vurderes i. Konsekvensen er den, at det er op til censor og eksaminator at ikke at kede sig i hjel ved at høre den samme præstation syv gange.
Ellers kan man lave mindre grupper, så der bliver tid til at eksaminere grundigt og uden at nogle kan "skjule sig i mængden".
Et andet og vigtigere spørgsmål er: "Hvordan sikrer man, at kvaliteten af de danske gruppestuderendes viden lever op til de krav der stilles på et arbejdsmarked i en moderne verden i rivende udvikling?"
Det er i hvertfald ikke ved at være syv eller otte i grupperne. Så for at svare på begge spørgsmål, så skal vi have flere penge, således at der kan være en vejleder til hver femte (max) studerende på universiteterne.
Så har vi jo svaret på begge spørgsmålet med det samme svar - Fantastisk. Vi skal have flere penge!
(slaggy afslutnin - jeg blev søvnig og bestemte mig for at hoppe i seng)